Nordsø-sange – koncerter i maj

Nordsøen har gennem historien været forbindelsen og ikke adskillelsen mellem landene, der omkranser den. Skandinavien, Nordtyskland, Nederlandene, de britiske øer, Færøerne og Island: Vi hænger sammen. Det vil vi levere klingende bud på i fortællekoncerten Nordsøsange.

I vil høre sange af bl.a. Sting, Teitur og Zap Mama, norsk nostalgi, engelsk længsel, islandsk begær og et dansk skib, der skal sejle i nat… Alt sat i ramme og relief af stærke litterære tekster om skibbrud, afsavn og lykke ved land i sigte. Der vil også være fællessang om ud- og hjemlængsel.

Koncerten er i to sæt med en pause, hvor der vil være forfriskninger.

Entré 75 kr. inkl. et glas vin i pausen

OBS Nordsøsange bliver også afholdt ugen inden, i Brædstrup kirke, onsdag den 15. maj kl. 19.30, hvor der er fri entré.