Sommernatteblå magi – Odder Voices’ sommerkoncert 2018


Sommernatteblå magi – De lyse nætter møder Nordic Noir
dirigent. Catarina Bosæus, klaver Lisbeth Iversen, fortæller Lise Laursen

Onsdag d, 16. maj kl. 19:30
i Valgmenighedens Forsamlingshus – Rørthvej 34, 8300 Odder

I årets sommerkoncert laver vi, med sang og ord, en slentrende og undrende fortælling om de lyse nætters sommernatteblå magi, som til tider mørkner i Nordic Noir.

Kærlighedens alle stadier: længsel, savn og forløsnings jubel, marineres let i alle former for beruselse; den drukne livsfryd i sommernatten og den smertelige selvindsigt, klar som den snaps, man lige har bundet. Ikke at forglemme hjemmebrændt og den tequila og rom, som går så godt til en cha cha cha.
Alt dette rummes i vort korte liv, vidunderligt, forfærdeligt, og endeligt. Dét synger vi om.

Vi synger sange fra Sverige, Norge, Danmark og Cuba, og synger danske sommersange med publikum. Koncerten er i to sæt, og forfriskninger serveres i pausen.

Entré: 70 kr., børn fri entré.