En augustmorgen, hvor vejret er magisk og himmel og jord går i et. Vi korsangere fra Odder Voices er sat i stævne ved stranden for enden af Grindesnabevej, for at få taget nye billeder. Da vi ofte synger om Norden, havet og de skæbner, som lever der, skal vi foreviges ved vandet.
Her venter den lokale fotograf fra Odder, Lars Aarø, medbringende stige, lampe, drone, kameraer og sit gode blik på mennesker og motiver. Flyv med – og hold øje med, hvor vi synger næste gang. ( Husk lyd på…)