Gobelin – 10 års jubilæumskoncert

Lørdag den 10. juni   16:00 – 17:15 i Odder Valgmenigheds forsamlingshus rulles den brogede musikalske løber ud.

For der fejrer Odder Voices sit 10-års jubilæum under Catarina Bosæus’ ledelse. Det sker med en mangefarvet koncert, som favner det repertoire, vi elsker: nordiske viser, jazz, folkemusik, country/ americana, world music…

Med os har vi JazzMotion (Lisbeth Iversen, klaver, Lars Ole Gotfredsen, bas, Henrik Nielsen, tr.) og Kirstine Birk, sang og guitar. JazzMotion har dybe rødder i det århusianske jazzmiljø, bl.a. Klüvers Big Band. Kirstine Birk er sanger og sangskriver i country/ americana-genren, med CD:er i eget navn og koncerter både her og i USA på cv’et. De vil spille deres egne numre og akkompagnere koret.

Velkommen til en musikalsk fest!

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Odder Valgmenighed, og er støttet af Kvicklyfonden og Odder Kommune.

Entré: kr 80

Sangaftner med Kirstine Birk og Odder Voices 

  • Onsdag 22. marts i Ørting Sognehus
  • Onsdag 29. marts i Konfirmandstuen v. Randlev kirke
  • Begge aftner fra kl. 19:30

Forårets sangaftener står for døren. Vi synger sange fra Højskolesangbogen, drikker kaffe og får en god snak.

Lidt koncert bliver der også: Odder Voices, dir. Catarina Bosæus, bidrager med lidt fra deres aktuelle repertoire: Denne gang er det nogle af Tina Dickows sange, arrangeret for kor.

Vores solist er Kirstine Birk, en meget fin lokal sanger/ sangskriver, som vi tidligere har samarbejdet med. Kirstine Birk bidrager med sange fra sit eget repertoire. Hun er en kendt skikkelse i danske musikerkredse, har lavet to CD’er i eget navn, og medvirket på talløse andre.
Lyden er americana à la Bonnie Raitt, Esther Brohus og andre.

En sand nydelse at overvære!
Fri entré – Velkommen.

Så er vi godt i gang med forårsæsonen 2017…

Hu hej – hvor det det går! Foråret nærmer sig og Odder Voices har været allerede været i gang et godt stykke tid.

Den 21. januar deltog Odder Voices sammen med ca. 900 andre korister i Aarhus’ åbning som Europæisk Kulturhovedstad 2017.
Vi var med i kæmpekoret på Dokk1, der sang “Drømte mig en drøm i nat” arrangereret af Jakob Buchanan. Det var en stor oplevelse!
Her er en artikel og video fra Danmarks Radio

Lige nu øver vi fuld kraft på sangene til Big Is Beautiful, der er et endnu et projekt i Kulturby 2015 regi.
Vi er med i et kor på ca. 450 sangere, der sammen med Tina Dickow og band, skal synge 10 af Tina Dickows sange arrangeret og dirigeret af Jens Johansen.
Det hele kulminerer med koncert i Aarhus Musikhus, Store Sal lørdag d. 1 april (NB. Der er udsolgt!)

Inden koncerten holder vi traditionen tro sangaftner både i Ørting og Randlev (se kalender).
Og så kaster vi os over repertoiret til Odder Voices 10 års jubilæums-koncert der er lørdag d. 10 juni.

Mere om disse tre arrangementer følger. Nu er vi i gang!

Julekoncert 2016

jul2016Odder Voices inviterer til en festlig og farverig julekoncert i Falling kirke:

Onsdag d. 14. december kl. 19:30

Sammen med Henry Bleeg, violin, Nina Bredsdorff Larsen, klarinet/blokfløjte og Jonatan Kagan, orgel, vil vi synge nordiske julesange, lidt spillemandsmesse og lidt Händel. Der vil også være fællessalmer og en julehistorie ved sognepræst Vibeke Døssing Rudebeck.

Fri entré – velkommen!

Sangaftener i oktober

photoscan-2Så er der igen tid til sangaftener!
I Randlev konfirmandstue d. 12/10 kl. 19:30 og i Ørting Sognehus d. 26/10 kl. 19:30
Denne gang med noget ganske særligt på programmet: Lottes Viser.
Det skal ikke ligge dig til last, hvis du ikke har hørt om det – men det er en af de fineste kærlighedshistorier i dansk visekunst, og svarer ca. til svenske Birger Sjöbergs Fridas Visor.
Nogle af sangene er blevet arrangeret for kor af Catarina Bosæus, og de andre synger vi i fællesskab.

Og så er der selvfølgelig ønskekoncert fra Højskolesangbogen, hvor vi synger dem, vi bedst kan li’, og kaffe og lækker kage.

Varmt velkomne!

Verdensange – forårskoncert d. 24 maj

plakatoddervoicesforaar16_2Odder Voices’ holder forårskoncert tirsdag den 24. maj i Valgmenighedens forsamlingshus, Rørthvej 34 i Odder.

I år får vi besøg af to spændende kvindelige duoer: Vera & Sidsel, som stammer fra den unge sangskriverbølge á la Tina Dickow og Agnes Obel og Vingefang, som udspringer af det frodige unge folkemusikmiljø, med rødder i både Norden, Frankrig og Brasilien.

 

Koncerten kredser omkring temaet udlængsel. Den fører os væk fra det trygge og hjemmevante, og ud på verdenshavene, som forbinder kontinenterne. På disse handelsveje har der altid fulgt musik med, som blander sig med den musik, den møder. Og Verdenssange opstår. Odder Voices vil synge en broget buket af  kormusik fra Haiti, Afrika, Caribien og Norden. Vii synger længselsfulde fællessange, og vore gæstemusikere bidrager med nordisk singer-songwriter, folk og world music.

 Vera & Sidsel

Vera & sidselVera & Sidsel er en ung og talentfuld duo fra Århus. To perlende rene stemmer synger egne sange som både rummer stor følsomhed og musikalsk raffinement, akkompagneret af guitar og banjo.

 

Vingefang

Presse beskåret 2Lene Høst Mees og Miriam Ariana har et stort musikalsk vingefang, fra Norden til Brasilien, Afrika, Frankrig og tilbage igen! De mødte hinanden på Syddansk Musikkonservatorium, hvor de begge blev uddannet som folkemusikere. Siden har de rejst, undervist og indlemmet andre landes musik i deres repertoire, brasiliansk samba, franske ballader, nordiske kvad, alt på klingende originalsprog, og fremført med stemmer, violin og bratsch, guitar og klaver og (body) percussion. Det er musikalsk virtuost med følsomheden i behold.

Koncerten er i to sæt med pause, hvor man kan købe sig en (muligvis eksotisk) forfriskning.

Entré: 50,-, børn gratis.

 

 

To sangaftener i marts

Sangaftner2016forår

Så er der tid til sangaften igen!
I Randlev konfirmandstue d. 10/3 kl. 19:30 og i Ørting Sognehus d. 17/3 kl. 19:30
Vi synger smagsprøver fra forårets reprtoire og får fint besøg; duoen Vera & Sidsel kommer og synger deres egne sange, akkompagneret med guitar og banjo.
Det er følsom musik, lidt à la Agnes Obel, fremført med suveræn musikalitet og nærvær af to glasklare stemmer. Odder Voices medvirker på nogle af numrene. Så er der ønskekoncert fra Højskolesangbogen, hvor vi synger dem, vi bedst kan li’, og kaffe og lækker kage. Varmt velkomne!