Hurra, hurra – nu skal vi i gang igen!
Efterårsesmesteret starter med første øveaften d. 28/8.
Temaet er Nordsø-sange som vi øver frem til efterårets to traditionelle sangaftener i Ørting og Randlev.
Herefter øver vi frem mod julekoncerten i Falling
Planen er så at vi fortsætter med Nordsø-sange temaet i foråret 2019
Se i øvrigt vores kalender
/Bestyrelsen
Sommernatteblå magi – Odder Voices’ sommerkoncert 2018
Sommernatteblå magi – De lyse nætter møder Nordic Noir
dirigent. Catarina Bosæus, klaver Lisbeth Iversen, fortæller Lise Laursen
Onsdag d, 16. maj kl. 19:30
i Valgmenighedens Forsamlingshus – Rørthvej 34, 8300 Odder
I årets sommerkoncert laver vi, med sang og ord, en slentrende og undrende fortælling om de lyse nætters sommernatteblå magi, som til tider mørkner i Nordic Noir.
Kærlighedens alle stadier: længsel, savn og forløsnings jubel, marineres let i alle former for beruselse; den drukne livsfryd i sommernatten og den smertelige selvindsigt, klar som den snaps, man lige har bundet. Ikke at forglemme hjemmebrændt og den tequila og rom, som går så godt til en cha cha cha.
Alt dette rummes i vort korte liv, vidunderligt, forfærdeligt, og endeligt. Dét synger vi om.
Vi synger sange fra Sverige, Norge, Danmark og Cuba, og synger danske sommersange med publikum. Koncerten er i to sæt, og forfriskninger serveres i pausen.
Entré: 70 kr., børn fri entré.
Forårets sangaftener m.m.
Så er vi i gang med forårssemesteret 2018. Og vi ligger hårdt ud med 2 sangaftener
- onsdag d. 14/3 kl. 19:30 i Sognehuset i Ørting Bilsbækvej 34
- onsdag d. 21/3 kl. 19:30 i Konfirmandstuen, Randlev
Temaet i vores sange denne gang er kærlighedshistoren mellem Monica og Svein-Arne! Og den har alle de klassiske elementer: forelskelse, bryllup, svig, druk og død…
Den 22/3 symger vi ved et lukket arrangement på Rude Stand Højskole sammen med Fandango og Odderkoret. Hver kort synger et lille sæt og der er et par fælles sange. Måske det kan føre til mere?
Og så skal vi i gang at øve frem mod forårskoncerten, der bliver d. 16. maj i Valgmenighedens Forsamlingshus. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen – det bliver godt!
Lucia og Maria – Julekoncert
Så øver vi julesange…
Nu står der jul på programmet frem til julekoncerten d. 13. december i Falling Kirke.
Temaet i år er “Lucia og Maria” – det bliver vældig fint!
NB. Om eftermiddagen fredag d. 8. december kl. 16-18 synger vi en række jule sange i Kvickly Odder.
Se evt. vores kalender
Efterårets sangaftner
Så er vi igang med efterårs-semesteret
Vi starter tirsdag d. 22/8 med øveaften i Ørting Sognehus.
Vores mini-tema frem mod vores to sangaftener før efterårsferien hedder “Sange i efteråret”.
Herefter står der jul på programmet frem til julekoncerten d. 13/12 i Falling Kirke.
Se evt. vores kalender
Gobelin – 10 års jubilæumskoncert
Lørdag den 10. juni 16:00 – 17:15 i Odder Valgmenigheds forsamlingshus rulles den brogede musikalske løber ud.
For der fejrer Odder Voices sit 10-års jubilæum under Catarina Bosæus’ ledelse. Det sker med en mangefarvet koncert, som favner det repertoire, vi elsker: nordiske viser, jazz, folkemusik, country/ americana, world music…
Med os har vi JazzMotion (Lisbeth Iversen, klaver, Lars Ole Gotfredsen, bas, Henrik Nielsen, tr.) og Kirstine Birk, sang og guitar. JazzMotion har dybe rødder i det århusianske jazzmiljø, bl.a. Klüvers Big Band. Kirstine Birk er sanger og sangskriver i country/ americana-genren, med CD:er i eget navn og koncerter både her og i USA på cv’et. De vil spille deres egne numre og akkompagnere koret.
Velkommen til en musikalsk fest!
Koncerten er arrangeret i samarbejde med Odder Valgmenighed, og er støttet af Kvicklyfonden og Odder Kommune.
Entré: kr 80
Sangaftner med Kirstine Birk og Odder Voices
Onsdag 22. marts i Ørting Sognehus
- Onsdag 29. marts i Konfirmandstuen v. Randlev kirke
- Begge aftner fra kl. 19:30
Forårets sangaftener står for døren. Vi synger sange fra Højskolesangbogen, drikker kaffe og får en god snak.
Lidt koncert bliver der også: Odder Voices, dir. Catarina Bosæus, bidrager med lidt fra deres aktuelle repertoire: Denne gang er det nogle af Tina Dickows sange, arrangeret for kor.
Vores solist er Kirstine Birk, en meget fin lokal sanger/ sangskriver, som vi tidligere har samarbejdet med. Kirstine Birk bidrager med sange fra sit eget repertoire. Hun er en kendt skikkelse i danske musikerkredse, har lavet to CD’er i eget navn, og medvirket på talløse andre.
Lyden er americana à la Bonnie Raitt, Esther Brohus og andre.
En sand nydelse at overvære!
Fri entré – Velkommen.