H2O Koncert med Odder Voices og Jazzmotion

plakatH2O72dpiOnsdag 20. maj kl. 19.30 21.30 i Pakhuset, Odder

Brint og ilt i tilpas mængder, og vi har grundlaget for liv. Vor krop består af ca. 65% vand. Vand dækker 71% af jordens overflade. Når vi bevæger os ud i rummet, til Mars, er det vand vi søger efter. Så hvorfor ikke lave en koncert, hvor vi besynger denne mirakelsubstans?

Gennem vandets former: Floder, tårer, regn, havets dønninger. kan vi, både publikum og kor, få lov at synge om alt det, der rører sig i os.

Odder Voices bliver akkompagneret af den fremragende trio Jazzmotion med dybe rødder i det århusianske jazzmiljø. Lisbeth Iversen, klaver, og Lars Ole Gotfredsen, bas, har begge en fortid i Klüvers Big Band (nu Aarhus Jazz Orchestra), og Henrik Nielsen, trommer, er kommet til siden hen.

Billetter (50,) sælges ved indgangen. Børn fri entré. Det vil være muligt at købe forfriskninger i pausen.

Vi glæder os til at se jer alle.